Tilbud til unge

Her i Specialcenter Slagelse er der mulighed for at bo på et af vores 2 botilbud i Slagelse: Kastanievej og Rosenkildevej 67 
Hertil kommer vores dagtilbud i hhv. Slagelse og Skælskør: Samvær- og aktivitetstilbud
Du kan også komme på weekendophold på Aflastningen, Anne-Marievej 5.

Personalet er altid klar til at tage imod dig, hvis du har lyst til at komme på besøg.

Læs mere om vores tilbud til unge, her på hjemmesiden.

Her er link til:

Ydelseskatalog Rosenkildevej 67. (pdf - nyt vindue)

Ydelseskatalog Kastanievej. (pdf - nyt vindue)

Kastanievej - Slagelse
  • Kastanievej - Slagelse

    Bofællesskabet Kastanievej består af 18 lejligheder fordelt på 2 etager. Huset er bygget i 2015, og er omgivet af en nyetableret have.

    Lejlighederne er 1-værelses lejligheder på 35 kvadratmeter, med tekøkken og badeværelse samt egen udgang til altan eller terrasse.

    Målgruppen er unge borgere mellem 18 og 35 år med overvejende psykiske funktionsnedsættelser.

    På Kastanievej har vi særlig fokus på individuel støtte og vejledning i det pædagogiske arbejde. Vi har fokus på brugerinddragelse og medindflydelse for at styrke borgerne i deres selvstændighed. 

    Besøgende bedes huske, at vi gerne vil begrænse risikoen for smitte med corona hos os, så vi må bede alle besøgende, tage en test og bruge mundbind inden i besøger os. Vi takker for jeres forståelse, vi vil jo gerne alle undgå at blive syge. 

  • Tilbud til dig
    Tilbud til dig

    På Kastanievej går de fleste af borgerne på arbejde eller i skole. Vi støtter den enkelte til at komme op om morgenen, og hjælper dem med at komme af sted.

    Om eftermiddagen ydes der individuel støtte og botræning efter ønske og behov. Det kan være hjælp og vejledning til madlavning, rengøring, tøjvask og indkøb eller samtaler om, hvad der nu er behov for.

    Aftensmåltidet tilberedes sammen med borgerne. Enkelte sørger selv for mad og spiser i lejlighederne.

    Om aftenen ydes støtte til deltagelse i fritidsaktiviteter.

    Der afholdes beboermøder hver måned, hvor vi opfordrer borgerne til at deltage, for at få indflydelse på de fælles aftaler og arrangementer, som vi laver i fællesskab. Vi drøfter forskellige emner; bl.a. sund kost, og hvad det vil sige at leve et sundt liv.

    I weekenderne afholdes ofte fælles brunch. Der tilbydes forskellige aktiviteter, til dem der har lyst til at være med. Derudover holder vi forskellige fælles arrangementer i løbet af året, f.eks. halloween og nytårsfest.

  • Sådan arbejder vi

    Målgruppen er unge mellem 18 og 35 år med psykiske funktionsnedsættelser.

    Formålet med at bo på Kastanievej er:

    • At lære at mestre eget liv i den udstrækning det er muligt for den enkelte
    • At udvikle praktiske og sociale kompetencer
    • At udvikle selvstændighed og evnen til selvbestemmelse

    Vi er inspireret af følgende pædagogiske metoder:

    • Anerkendende tilgang
    • Social færdighedstræning
  • Her finder du os - adresse

    Find vej

    Adresse

    Kastanievej
    Kastanievej 12
    4200 Slagelse

  • Kontakt Kastanievej
    Kontakt Kastanievej

    Daglig leder Karen Johansen 58 57 24 51

    Personale                            29 11 96 84

    Personale                            30 44 05 63

    Natpersonale                       58 57 94 70

Rosenkildevej 67
  • Rosenkildevej 67

    Rosenkildevej 67 er et bosted til 10 borgere fordelt på stueetage og første sal. Målgruppen er yngre mennesker i alderen 18 – 30 år med differentieret støttebehov.

    Vi ser Rosenkildevej 67 som en slags kollegie, hvor man hver har et værelse og deler badeværelse med de andre. Der er 2 badeværelser på hver etage.

    I stueetagen er der 4 værelser, og denne etage er indrettet til borgere med et stort støttebehov og multipel funktionsnedsættelse.

    Førstesalen er for borgere som er mobile og som har forskellige støttebehov.

    Bostedet har fokus på oplevelser, struktur, overskuelighed og sociale kompetencer. De unge mennesker understøttes i deres udviklingspotentialer, og det foregår i et ungemiljø.

  • Tilbud til dig

    På Rosenkildevej 67 er de unge borgere meget aktive. De går enten i skole, har et dagtilbud eller er på arbejde i dagtimerne. Om eftermiddagen er de til fritidsinteresser, og om aften går nogen til fitness, svømning, hockey, fodbold m.m. Yderligere deltager de i klubaftener 2 gange om ugen i henholdsvis Korsør og Slagelse.

    Borgerne har hver sin maddag hvor de dels vælger menuen, hjælper til med at handle ind og deltager i selve madlavningen på den måde de nu kan.

    I weekenderne dyrker borgerne deres interesser enten enkeltvis eller med hinanden. Eksempelvis ser de film sammen, spiller PlayStation, går til fodboldkampe, går i biograf m.m. Nogen er også hjemme og besøge forældre og pårørende i weekenderne.

  • Sådan arbejder vi

    Målgruppen er unge mellem 18 og 35 år med psykiske funktionsnedsættelser.

    Formålet med at bo på Rosenkildevej 67 er:

    • At lære at mestre eget liv i den udstrækning det er muligt for den enkelte
    • At udvikle praktiske og sociale kompetencer
    • At udvikle selvstændighed og evnen til selvbestemmelse

    Vi er inspireret af følgende pædagogiske metoder:

    • Anerkendende tilgang
    • Social færdighedstræning
  • Her finder du os - adresse

    Find vej

    Adresse

    Botilbud Rosenkildevej 67
    Rosenkildevej 67
    4200 Slagelse

  • Kontakt Rosenkildevej 67

    Daglig leder Anja Wenneke Astrup: 51 33 02 89

    Personale og natpersonale: 21 76 63 47

    Personale:                         29 36 40 75

Siden er sidst opdateret 28. oktober 2022