Tilbud til dig

På Aflastningen Anne-Marievej 5 skaber vi et miljø, hvor borgeren trives og er tryg. Der er rig mulighed for at danne relationer med andre og deltage i aktiviteter og socialt samvær. Vi har fokus på at støtte den enkelte i at træffe valg, så man får så stor indflydelse på egen hverdag som muligt. Vi arbejder med selvstændiggørelse og parathed til at skulle flytte hjemmefra.

Vores tilbud er et frirum fra dagligdagens mange tilrettelagte gøremål. Hos os deltager de unge og voksne i aktiviteter i det omfang, de har lyst til. Vi lægger vægt på, at der både er plads til spontanitet og til planlagte aktiviteter, som kan være ture ud af huset, kreative aktiviteter, sang og musik, massage og meget andet.

 

Siden er sidst opdateret 26. november 2018