Tilbud til dig

Der foregår mange forskellige ting på Fasanstien, og det foregår altid i et roligt tempo, så alle kan være med.

De fleste af borgerne er på Samværs- og Aktivitetstilbud i Slagelse i dagtimerne. Derfor er der ikke så mange aktivitetstilbud i hverdagen, hvor borgerne mere har brug for ro og hygge om eftermiddagen. Det er dog altid muligt for beboerne at deltage i madlavningen eller være med til at lave madpakkerne til den kommende dag. Det er også muligt at være med til aftenhygge i fællesstuen.

Derudover er der tilbud om gymnastik hver onsdag, samt mulighed for at komme i Café Amalie om torsdagen. Der er også mulighed for massage i hverdagen.

I weekenden er der flere forskellige aktiviteter og arrangementer, som man er velkommen til at deltage i. Her er nogle at de aktiviteter vi har i weekenderne:

  • Gåture for dem, der har lyst
  • Dame- og herreklub i fælleslokalerne i stuetagen, hvor der både kan være fokus på øl, neglelak og mange andre ting
  • Vi hygger os med fælles filmaftner i fællesstuen
  • Synger salmer og andre sange med dem, der har lyst
  • Vi laver aktiviteter forbundet med højtiderne, således at der f.eks. kan være mange bakker karse op til påske, julepynt til jul osv.
  • Malerværksted og kreativ atmosfære i fællesstuen