Tilbud til dig

På hverdagene i løbet af dagtimerne, er de fleste af beboerne ude af huset for at deltage i samvær- og aktivitetstilbud.

Om eftermiddagen, aftenen og i weekenden er der mulighed for at beboerne kan deltage i forskellige aktiviteter på Rosenkildevej 97. Det kan være:

  • Gåture eller cykelture i Rosenkildeparken
  • En tur ud i haven og bruge aktiviteterne dér
  • Deltage i musik og sang
  • Deltage i madlavningen
  • Hygge sig og slappe af i lejligheden
  • Få et spabad og/eller massage
  • Være med til fælles filmhygge i cafeområdet
  • Besøge familie eller selv have gæster i lejligheden
  • Tage på individuel udflugt med egen §97 ledsager
  • Tage med på udflugt i mindre grupper, f.eks. til centrets sommerhus, som ligger ved Kirke Stillinge Strand.

Det er som regel også i weekenden, at der holdes ”årstids”-fester.  

I hverdagene skal borgerne desuden nå at klare diverse aftaler, det kan være med læge, tandlæge, bandagist, fodplejer og fysioterapeut og andre behandlere.